Renere make-up produkter

I mine tanker og overvejelser omkring mine værdier fandt jeg ud af, at renere produkter uden skadelige ingredienser betyder en del for mig. Dette gør sig gældende i alt fra min make-up, hudplejeprodukter, rengøringsmidler og den mad vi indtager. Da jeg blev gravid blev dette et endnu vigtigere punkt for mig.

Jeg er ikke den som anvender allermest, og jeg går ikke med make-up hver dag. Det positive ved make-up er at man kan skjule urenheder og så bliver ens look mere frisk at se på. Det negative er, at det skal renses af igen… og det er bare ikke det sjoveste når man gerne vil i seng, men det skal af! sådan har jeg altid haft det, og derfor prioriterer jeg, hvilke dage jeg vil bære det, og hvilke dage det kun er huden jeg går op.

Mærket Miild

Helt tilfældigt fandt jeg over et make-up mærke kaldet miild. Mærket er dansk, og det er to make-up artister, som står bag som iværksættere. Det er en mega fed rejse de har begivet sig ud på, hvor deres vision er at producere skønne holdbare make-up produkter, som alle skal leve op til kravene for at måtte bære henholdsvise Svanemærket, Ecocert og Allergy Certified. Begge kvinde lider af allergi og de ønsker derfor at producere make-up, som alle kan bære – allergi eller ej.

Jeg er virkelig fan, og jeg har en meget bedre samvittighed nu – især med en lille baby inde i maven. Op mod 60 % af det vi påfører huden kan absorberes og ende i vores blodbaner og hvem ved hvilke skader de på lang sigt kan medføre. Parfumeallergi er en af tingene, men hvad hvis disse kemikalier er skyld i at kræft opstår? Vi aner det jo ikke..?

Vidste i f.eks. at der er nikkel i alle mascaraer? Nej vel.. Det har de to iværksættere lært mig og tak for oplysningen! Det skulle eftersigende holde rigtig godt på farven i mascara, men nikkel?! Det har jeg kun hørt negativt omtalt i forbindelse med nikkelallergi, som viser sig ved udslæt… fedt..

Udover at deres produkter indeholder naturlige ingredienser, så er emballagen fremstillet i genbrugspap og produkterne bliver leveret i en økologisk fremstillet pose, som jeg nu bruger til at inddele min toilettaske med.

Produkter jeg bruger

Produkterne i miild serien er forholdvis nye, og derfor er mange stadig under udvikling, men det jeg har købt er:

  • Organic Mineral Concealer Dou inkl. Skin Coverage Brush
  • Organic Mineral Powder inkl. Kabuki Brush
  • Organic Mineral Eyeshadow/Eyebrow Kit inkl. Eyebrow & Liner Brush og Eyeshadow Brush
  • Organic Mineral Blush inkl. Multi Cheek Brush

Jeg bruger langt fra alle produkterne samtidig, men går jeg all in dækker jeg  urenheder med Concealeren, dækker den lettere skinnende concealer med pudder og konstruerer et mere ensformigt mat look i hele ansigtet. Derefter giver jeg min hud mere glød ved at påføre blush  på kinderne og påfører farve til øjenbryn og øjenlåg med øjenbrynskittet. Til sidst afslutter jeg looket med min mascara fra Nilens Jord, som jeg udskifter (efter den er opbrugt) med mascaraen fra miild, som for nyligt er blevet lanceret.

Penslerne renser jeg – efter deres anbefaling – én gang om ugen (vælger som regel søndag) med min parfumefrie shampoo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.