Øko-, Fuldkorns- og Nøglehulsmærket

Vi kender det alle sammen. Vi står i supermarkedet og skal handle, men på de meterlange hylder er der jo tusindvis af varer og hvilke skal man vælge?! Det kan jo være man gerne vil leve lidt sundere, men hvilke er bedst – og er der en nemmere måde at finde en vej gennem junglen?

JA det er der! De tre mærker ovenover – Økomærket, Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket er alle lavet, så vi som forbrugere har lidt lettere ved at vælge blandt alle disse tusindvis af varer. Om end vores værdier inkluderer fødevarer produceret på økologisk vis, fødevarer som indeholder mere fuldkorn eller fødevarer, som generelt er et sundere alternativ, er mærkerne med til at sikre os en vis standard.

Økomærket:

Økomærket betyder meget simpelt at produkterne er dyrket uden brug af pesticider, eller at indholdsstofferne i de enkelte produkter er det. Betyder det så, at fordi man vælger fødevarer med Økomærket så er man mere sund? – Nej ikke direkte – man kan sagtens købe Økomærket chokolade osv., som desværre ikke er sundt (læs nødvendigt) for kroppen – men det smager jo dejligt 😉. Men går man som forbruger meget op i indtaget af pesticider, som jo i bund og grund kun anvendes til at dræbe insekter og andre skadedyr, så sikrer dette mærke at man undgår pesticider 100 %, og denne egenskab er i sig noget som nogle anser, som et vigtigt punkt under sundhed.

Der er ingen undersøgelser som påviser de langsigtende virkninger af pesticider i kroppen, men uanset hvad så er det giftstoffer, og noget jeg personligt ikke mener bidrager til noget godt i kroppen. Hvem ved? måske kan et højt indtag af dette på sigt fremprovokere kræftformer eller andre skadelige virkninger på kroppen.
Ulempen er desværre den, at økologiske produkter er dyrere end de konventionelle, især kød. Derfor er jeg selv blevet lidt af en tilbudsjæger når det gælder økologiske produkter, da tilbuddene ofte får produkterne ned i et prisleje, som matcher de konventionelle, men er uden pesticider.

Et lille tip: Hvis ikke de økologiske produkter/fødevarer er på tilbud, men man gerne vil undgå nogle af disse stoffer, så kan det næstbedste være de konventionelle danske, da vi i Danmark har en højere standard/regler ift. mængden af pesticider end de har i udlandet. Er dette heller ikke en mulighed, så er der jo kun de udenlandske konventionelle varer tilbage, som i flere tests desværre har vist at indeholde en større mængde pesticider end de danske.

Hvis i vil læse mere, kan i følge linket her

Fuldkornsmærket:

At spise fuldkorm indebærer såden set bare, at man spiser hele kornet (skal, klid, frøhvide og kim) i stedet for kun at spise frøhviden, som er det hvedemel består af. Kun 30 % af befolkningen indtager nok fuldkorn, hvor den daglige anbefalet mængde er 75 g. ‘Spis mere fuldkorn’ er også et af de 10 kostråd, og ligesom med fisk, så spiser vi simpelthen for lidt.

Hvorfor skal vi så spise det? Fordi fuldkorn mætter godt – rigtig godt hvis man vil tabe sig, da man derved spiser mindre -, det sætter gang i tarmene og det er dokumenteret at 75 g fuldkorn kan forebygge kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft, b.la. tarmkræft.
For mit vedkommende virker indtaget ikke så skræmmende, når man rent billedligt ser, hvad man rent faktisk kun skal spise for at få nok. Derfor anbefaler jeg, at i følger dette link, og derved kan se tre eksempler på, hvordan man kan indtage 75 g fuldkorn om dagen 👉 Se her

Hvis i vil læse mere, kan i følge linket her

Nøglehulsmærket:

Mærket her, er som førnævnt et mærke som skal vise forbrugerne ‘et sundere alternativ’. Kriterierne er forskellige alt efter hvilken en fødevaregruppe produkterne/fødevarerne hører under, men kun fødevarer som kan indgå i en sund kost kan få mærket. Du garanteres derfor som forbruger, at disse fødevarer indeholder mindre salt, sukker og fedt samt mere fuldkorn.

Fødevarer indeholdende sødestoffer kan ikke få nøglehulsmærket, (selvom disse produkter er super gode for patienter med diabetes) da man fra myndighederne side af ikke ønsker at sødestofferne skal bidrage med en øget sød smag i munden, som ved ovendreven brug kan føre til at vi ønsker alt skal smage sødere end det er. Man kan nok sammenligne det lidt med dem, som drysser mere salt på maden, fordi de har vænnet deres smagsløg til, at maden skal have en (meget) salt smag.

Hvis i vil læse mere, kan i følge linket her

Det skal dog lige nævnes, at alle fabrikanter betaler for at have disse mærker siddende på sine produkter/fødevarer, så det kan sagtens være at der findes andre mærker og måske væsentlig billigere mærker, som lever op til kravene, men dette kræver at man har lyst til at nærstudere fødevaredeklarationerne, og så bliver det selvfølgelig en del mere besværligt at handle ind.

Håber indlægget kunne skabe lidt overskuelighed 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.