Mine ynglingsbøger

Når man har været studerende det meste af sit liv, og haft snuden i den ene lærebog efter den anden, så er det ikke ligefrem fordi man også ønsker at læse i sin fritid – og dog! for det kommer virkelig an på, hvad det er man læser.

Selvom jeg studerede var der stadig bøger jeg ivrigt sad og ventede på skulle blive udgivet på dansk, men i er advaret! det er noget værre kvindefnidderi tilsat erotiske elementer – og jeg elsker det!

Fra bøger til e-bøger

Efter min rejse med minimalismen startede, besluttede jeg i min oprydningsproces at jeg ikke ønskede at gemme nogle fysiske bøger. Lærebøger blev solgt til medstuderende, mens mine skønlitterære samling blev solgt eller givet videre til genbrug.

I stedet køber jeg idag e-bøger, da de intet fylder rent fysisk og de er samlet i min ‘Bøger’ app på min Iphone, Ipad og min Macbook. Så uanset hvilken elektronik jeg har med mig, så er mine bøger også med på tur.

Jeg køber alle mine bøger igennem, da jeg har rigtig gode erfaringer med både køb af de fysiske og de elektroniske e-bøger. Med hensyn til e-bøgerne, så fungerer det super nemt. Efter endt betaling modtager jeg en mail med adgang til bogen, og siden er stillet op til at den helt automatisk spørger om jeg vil åbne bøgerne i min ‘bøger’ app. Så skal jeg ikke selv flytte bøgerne fra min mailindboks til appen.

Ligeledes er alle bøgerne også at finde under min profil på hjemmesiden, hvor de står under ‘Min Boghylde’, hvilket er en god tryghed, hvis elektronikken engang står af og de forsvinder fuldstændigt.

Mine ynglingsbøger til dags dato!

Jeg ved ikke med jer, men da ‘Fifty Shades of Grey’ serien kom frem, satte de for alvor gang i min interesse for erotisk litteratur. Derfor er dette den første serie jeg virkelig vil anbefale.

Fifty Shades of Grey – EL James

  • Fanget
  • I mørket
  • Fri
  • (Grey)

De fleste har nok hørt om bøgerne og måske set filmene, men kort fortalt handler de om Anastasia Steele, som bliver viklet ind i et erotisk og siden kærlighedsfyldt eventyr med Christian Grey, som med sine problemer og tilbøjeligheder tilbyder Anastasia et anderledes forhold, hun ikke før har hørt om. Gennem bøgerne lærer de af hinanden, og Christian finder ud af, at han ikke behøver sine særprægede seksuelle tilbøjeligheder, da forholdet til Anastasia betyder mere. En rigtig god handling og generelt god historie tilsat meget detaljerede seksuelle scener.

Udover disse 3 bøger har forfatteren også lavet endnu en bog – ‘Grey’ som er historien fortalt fra Christians side af, men jeg må indrømme aldrig rigtig at være kommet igennem den.

Den næste bogserie jeg vil nævne, fandt jeg efter at have læst Fifty Shades, og de første fire bøger i serien kan jeg i hvert fald anbefale!

The Crossfire Series (En Crossfire roman) – Sylvia Day

  • Blottet for dig
  • Spejlet i dig
  • Fanget af dig
  • Bundet til dig
  • I Et med dig

I denne serie følger vi Eva Tramell, som har fået arbejde i et reklamebureau. Bureauet ejes af den magtfulde, rige og lækre Gideon Cross. Hvor det i Fifty Shades kun er Christian, som kæmper med en fortid, er begge hovedpersoner i denne serie præget af en datid fyldt af mørke begivenheder, der gør deres kærlighedsforhold til lidt af en prøvelse. Ligeledes en rigtig god serie, hvor deres lidenskab og begær til hinanden forenes godt med selve historien.

Bog nummer fem må jeg desværre indrømme heller ikke at være kommet igennem, og ligesom det nok er med film, så er de første bare altid de bedste, hvor de resterende efterfølgere bliver en anelse træge i det.

Efter disse to fantastiske og en smule identiske bog serier (E L James skulle eftersigende have anklaget Sylvia Day for at stjæle meget af handlingen fra hendes bøger og bruge den i sine egne) fandt jeg over en anden type erotiske noveller, som alle foregår i 1800-tallet.

Wallflowers serien – Lisa Kleypas

  • Sommernattens hemmeligheder
  • Efterårets luner
  • Vinterens løfter
  • Forårets gåder
  • (Jul på Stony Cross)

Serien omhandler de fire veninder – eller bænkevarmere som de kalder sig selv – Annabelle, Lillian, Evie & Daisy og deres forsøg på at finde en ægtemand i 1800-tallets aristokratiske London. I den første bog følger vi Annabelle, anden bog Lillian, tredje bog Evie og fjerde bog Daisy, som til sidst også finder sig en ægtemand.

I seriens sidste og femte bog møder vi alle kvinderne samlet igen til en jul på Stony Cross, hvor hovedpersonen her er Lillians og Daisys bror Rafe, som også finder sig en hustru. Bøgerne er anderledes da de foregår i 1800-tallet, men med deres fortællinger, de fine kjoler, de engelske traditioner – samt en masse erotik får de mig som læser tilbage til en helt anden tid.

Hathaway Serien – Lisa Kleypas

  • Min indtil midnat
  • Forfør mig ved solopgang
  • Frist mig i den blå time
  • Gift ved daggry
  • Elskov om Eftermiddagen

Endnu er skøn serie fra Lisa Kleypas, som ligesom Wallflowerserien hænger sammen historiemæssigt, men hvor man følger forskellige hovedpersoner i hver bog. Vi følger i denne serie Hathaway familien, hvor også det overnaturlige og sigøjnere er flettet ind i historierne. Omdrejningspunktet for bøgerne er for de forskellige søskendes vedkommende også her søgen efter en ægtefælle, som både er udfordrende, kærlighedsrige og fulde af begær.

Ravenel Serien (udgivet indtil videre) – Lisa Kleypas

  • Den nye jarl
  • Lady Helens Løfte
  • Den rebelske lady
  • To fremmede

Serien starter hos hovedpersonen Devon Revenel, som meget uventet arver en jarltitel inklusiv tilhørende gods. På godset bor den afdøde jarls enke samt hans tre søstre, og søstrene bliver omdrejningspunktet i de følgende bøger samt andre personer, som vi møder igennem bøgernes handlingsforløb. Lisa Kleypas er tro mod handlingen i sine bøger, således at fokus er kærlighed, lidenskab og begær men tidslinjen rykker sig i hendes bøger, og man bliver ligeledes historisk oplyst vedrørende kvinders position i samfundet. I ‘To fremmede’ omhandler det kvinder i lægefaget, og deres udfordringer på det område.

Hvis i tilfældigvis er på udkig efter noget nyt skønlitteratur at læse og ligesom mig ikke har noget imod det erotiske i bøgerne, så er jeg sikre på i vil elske de her bogserier!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.