Gravid garderoben

Når man oplever maven vokser, kiloerne klister sig til kroppen (+20 kg!) og ens normale tøj bliver for småt, så mindsker ens garderobemuligheder sig væsentligt.

Som månederne er gået har jeg pakket mere og mere tøj væk, og har til sidst indset at jeg egentlige primært har brugt de samme tøjdele igen og igen – både nogle af de gamle og dem jeg har været nødt til at investere i.

Nedenfor er en liste over de tøjdele jeg har brugt i størstedelen af min graviditet (hvor maven ikke længere har været at skjule), og det har gjort mig opmærksom på, at det altså er muligt for mig at have en mindre garderobe end jeg troede.

Samlet set har jeg desværre været nødt til at investere for ca. 2000 kr. i graviditetstøj, hvor min jakke har trukket størstedelen af beløbet, men som jeg for alt i verden ikke ville have undværet.

I alt: 50 dele

Overtøj + accessories

  • 3i1 Softshell Jakke
  • 2 tørklæder
  • 1 pandebånd
  • 1 sæt handsker
  • 1 par lave elastik gummistøvler

I alt: 6 dele

Overdele

  • 2 x Zero Feel Sloggi BHer/toppe
  • 6 x bluser (2 lange stramme og 4 korte oversize)
  • 9 x kjoler (1 lang stram, 1 stram strik, 1 skjortekjole 0g 5 oversize)
  • 3 x cardigans (1 strik, 1 slå-om og 1 lang)
  • 1 x Rullekrave striktrøje
  • 1 x poncho

I alt: 22 dele

Underdele

  • 6 par graviditetstrusser
  • 1 x graviditetsjoggingbukser
  • 1 x yogabukser
  • 1 par trekvart graviditetsleggins
  • 3 par lange graviditetsleggins (2 størrelser)
  • 2 x tykke graviditetsstrømpebukser
  • 2 x graviditetsnylonstrømpebukser

I alt: 16 dele

Andet

  • 3 sæt nattøj

I alt: 6 dele

Min graviditet har strukket sig fra juni 2018 til februar 2019, og i starten af min graviditet dvs. sommeren 2018 har jeg formået at bruge meget af mit normale sommertøj, hvor det eneste jeg investerede i var et par trekvart lange graviditetsleggins.

Realistisk set har jeg derfor anvendt ovenstående garderobe i efterår- og vinterperioden, men for mig er det stadig 2 sæsoner, hvor jeg sagtens har kunnet fungere med en lille garderobe – dog med regelmæssig tøjvask.

Indrømmet, jeg har virkelig savnet at købe tøj. Især nu hvor forårsfarverne for alvor kommer frem. De investeringer jeg har gjort mig, har derfor været nogle jeg virkelig håber jeg også kan bruge bagefter, da min stil i forvejen er til det afslappede oversize look. Underdelene må jeg se om jeg kan inkorporere – måske som nattøj, men jeg tænker stadig de er dejlige at have på i tiden efter fødslen.

Efter kroppen er kommet nogenlunde på plads igen, står den derfor på kun at investere i nøglegenstande, som kan bruges tidsløst, på kryds og tværs og uafhængigt af sæsonerne, således at f.eks. lag på lag kan gøre en sommerkjole brugbar i efterår/vinterperioden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.