Klassiske Pandekager

Der er ikke noget mere lækkert eller velkendt end pandekager. De er så dejlig nemme at lave og skaber en dejlig hyggestemning med duften af pandekager i hele huset.

Opskriften har jeg helt tilbage fra min barndom af, og herhjemme er det en dejlig klassiker, som jeg kun har ændret en lille smule på.

Ingredienser: (ca. 10 stk)

250 g hvedemel

40 g sukker

2 æg

1/2 liter mælk

1 tsk. salt

1 tsk. natron

1 tsk. vaniliesukker

Smør eller olie (jeg bruger selv flydende Becel) til stegning

Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser i en skål og tilsæt æg. Pisk langsomt mens der tilsættes mere og mere mælk, til der er en klumpfri pandekagedej.  Varm en stegepande op på middelvarme og tilsæt en klat smør eller olie. Steg pandekagerne en efter en og tilsæt evt. mere olie eller smør undervejs afhængig af stegepanden.

De lune pandekager kan serveres med alt fra marmelade, sukker, sirup, nutella eller måske en kugle vanilieis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.