Æblekage med flødeskum

Det vrimler med lækre saftige æbler i butikkerne, og det er derfor oplagt at bruge dem som et lækkert element i køkkenet.

Vi fik besøg af et vennepar igår, og mine tanker gik straks igang med at finde ud af hvilken form for kage vi skulle servere til kaffen. Æbler skulle være hovedingrediensen, og den skulle være dejlig nem at kreere. Det blev derfor til denne lækre æblekage med makroner og flødeskum.

Som en anderledes komponent, har jeg valgt at tilsætte havregryn til de ellers søde makroner. Havregrynene giver lidt mere bid og man får ligeledes lidt kostfibre ind i desserten/kagen.

Selvom vi kun var 4 voksne, fik vi gjort et godt indhug i æblekagen, men der er dog stadig en betydelig mængde tilbage på køl til en lækker snack senere.

Ingredienser: (8 personer)

1,5 kg hele æbler (svarer til ca. 1 kg uden skræl og kernehuse)

2 spsk. sukker

2 tsk. vaniliesukker

1 dl. havregryn (TIP! Kan tørsteges på en stegepande for et mere knasende element)

2 1/2 dl. fløde

Ca. 1/4 dl. vand

Evt. hakkede mandler som pynt

Fremgangsmåde:

Æblerne skrælles, kernehuset fjernes og æblerne skæres i små stykker. Æblestykkerne skylles og hældes (uden vand) i en stor gryde. Tilsæt ca. 1/4 dl. vand afhængig af væsken i æblerne (æblerne må ikke brænde på). Tilsæt sukker og vaniliesukker og rør rundt i massen.

Æblerne koges i ca. 15 min. eller indtil de er møre, og stavblendes indtil ønskede konsistens. Æblemassen sættes derefter til afkøling.

Kom makronerne i en pose og knus dem til ønskede størrelse. Bland makronerne med havregryn og fordel skiftevis den afkølede æblemasse og makronblandingen i en stor skål. Jeg havde nok til 3 lag af hver i skålen.

Pisk fløden til en blød konsistens og fordel over kagen. Pynt evt. med hakkede mandler.

Kan uden nogen problemer stå på køl inden servering og ligeledes natten over ved rester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.